Ineffektivitet ud over alle grænser

Jeg forstår simpelthen ikke, hvor opfattelsen kommer fra! Hvem har bildt os ind, at kineserne er flittige, arbejdsomme og utrolig effektive, og med hvilket grundlag? Render vi ikke alle sammen rundt med et foruddannet indtryk af, at kineserne er flittige arbejdsmænd, der kan sit kram?

Det kan godt være, de har flere ugentlige arbejdstimer end os, men det bliver de da godt nok også nødt til med det tempo, de lægger for dagen. Skulle de alternativt ned på 37 ugentlige timer, ville der da aldrig blive udrettet noget.

Det lyder måske lige groft nok, men uden at lyve har vi udelukkende kun oplevet det stik modsatte af effektivitet, og vi kan efterhånden komme med talrige eksempler herpå.

Her får I blot 2 af de for nyligt oplevede situationer:

1)      Vi har været ved at planlægge sommerferie, hvor vi blandt andet lægger vejen forbi Beijing, og har derfor været ved at bestille togbilletter til turen. Efter at have fundet en passende afgang på Internettet, har vi sendt en elektronisk billetanmodning, da man ikke kan købe dem direkte over nettet. Dagen efter får vi en mail tilbage om, at vi skal vælge en anden afgang, da den pågældende er udgået. Da dette er gjort, får vi bud på at gå ned til banken for at overføre beløbet, hvilket tilsyneladende ikke må ske fra vores egen bank, da dette kun kan betales via billetfirmaets bank.

Da Klaus ankommer til deres bank, får han at vide, at han kun kan indbetale beløbet, såfremt han opretter en bankkonto hos dem….også selvom han aldrig vil bruge den pågældende konto igen. Efter en halv time med diverse registreringer vil banken overføre pengene til billetfirmaet men kan åbenbart ikke skrive det påkrævede billet-booking-nummer på overførslen, hvilket betyder, at firmaet ikke kan spore, hvor beløbet kommer fra.

En time senere er Klaus færdig i banken og faxer betalingskvitteringen til firmaet, som efterfølgende kontakter ham, fordi de ikke kan følge betalingen. Da de endelig konstaterer betalingen, fortæller de, at de pågældende billetter nu er udsolgt, men at vi kan købe nogle andre, som koster 120 kr. mere. Det har vi nu sagt ja til, men det betyder omvendt også, at der venter os endnu en tur i banken for at overføre merprisen, før firmaet gider at eftersende vores billetter. Så må vi jo se, om de også når at blive udsolgt, før de kan registrere den nye indbetaling.  Det skal i øvrigt lige siges, at Klaus på nuværende tidspunkt har korresponderet med firmaet over 10 gange og sikkert langt fra er færdig med at høre fra dem mht. problemer. Hvor er det dog frustrerende!

2)      Det andet eksempel lyder på noget så simpelt som et indkøb af en gavekurv, da Klaus’ danske kollega netop er blevet gift. Forretningen tilbyder os at pakke kurven ind i cellofan, hvilket vi naturligvis siger ja-tak til. Herefter ender de med at stå hele 3 ekspedienter for at hjælpe hinanden med at pakke kurven ind og kan naturligvis ikke blive enige om, hvordan dette gøres bedst. Det ender med, at de bruger 15 minutter på at fastgøre selve cellofanen og yderligere 5 min. på at sætte bånd på. Jaaaamen altså! Det var jo ALDRIG gået i Danmark, og jeg gad godt at se, hvordan et kinesisk personale ville klare et dansk juleræs!

Så jeg vil skam gerne vide, hvor effektivitets-opfattelsen kommer fra. Ovenstående eksempler er helt almindelige her i landet, og jeg kunne snart skrive en helt bogserie om dem. Hvis opfattelsen skyldes, at de er så hurtige til at skyde bygninger i vejret eller til at producere, kan jeg kun sige, at kvaliteten, i de fleste tilfælde, også er derefter.  Jeg både griner og græder indeni over denne håbløshed, hvor der stadig er lang vej igen og ikke mindst meget at lære. Så det er vel egentlig ikke nogen større overraskelse, at der står mange vesterlændinge bag de store succesrige virksomheder hernede. Kom igen Kina!